Historie og motivation

Som 11-årig blev jeg diagnostiseret med en autoimmun sygdom, kaldet  nefrotisk syndrom.
Min krop blev pumpet med binyrebarkomon og immundæmpende præparater, og der blev taget nyrebiopsi på nyrebiopsi. 

​

2 g i gymnasiet var hård, med meget fravær grundet 2 nyrebiopsier og tilbagefald efter at være blevet taget ud af medicin. Når jeg kigger tilbage, kan jeg godt se, at det var en håbløs beslutning at tage mig ud af medicin, og tro at min krop på daværende tidspunkt, med så meget stress i kroppen, var klar til at undvære medicinen.

​

Efter gymnasiet tog jeg ligesom så mange andre ud at rejse. Det var fantastisk, og jeg havde det bedre end nogensinde.

​

Efter rejse tog jeg på højskole. På højskolen begyndte sygdommen at fylde mindre og mindre for mig, hvilket resulterede i, at jeg glemte at tage min medicin. Herefter tog jeg en selvstændig beslutning med intuitionen, udenom læger, og valgte at stoppe med medicinen. Siden da har jeg været medicinfri.

Jeg har været til en kontrol efterfølgende, og alle tal lå indenfor normalen.

Jeg er lykkelig og taknemmelig over at være rask, og har med egen krop oplevet hvor vanvittig vigtigt det er at krop og psyke er i balance, hvis man forventer et sundt helbred. Jeg anbefaler ikke at man gør det samme som jeg, og træffer beslutninger uden om lægerne, men jeg anbefaler og råder til, at man gør alt det man selv er herre over, for at hjælpe kroppen på vej - det udviklingsrum vil jeg gerne holde rum for.​